– Pressemeddelelse – 

2BM har i 2015 opnået målsætningen om etablering af mellemlederlag og en professionalisering af virksomheden for at rumme den vækst, som virksomheden har opnået. Bestyrelsesmedlem Sten Davidsen påtog sig ansvaret for denne struktureringsopgave, og har på 12 måneder gennemført den nødvendige restrukturering af virksomheden.

”2BM er en spændende virksomhed, som jeg har fulgt gennem en årrække. Der var behov for mere struktur for at virksomheden kunne vokse, og med min baggrund var det naturligt, at jeg påtog mig denne opgave. Det har været en sjov og spændende opgave at strukturere 2BM, som er så fuld af dynamik og energi. Min opgave er nu gennemført, så det er naturligt at jeg igen tager mit bestyrelsesansvar som førsteprioritet. Skinnerne er nu lagt til den næste fase i virksomhedens udvikling, og her skal de yngre og innovative kræfter have plads” udtaler Sten Davidsen.

2BM har på rekordtid gennemgået en række massive forandringer. På under et år har selskabet foretaget en række større ændringer på både de indre linjer i form af øget struktur og professionalisering af interne processer og funktioner, og på de ydre og markedsrettede fronter i sin tilgang til og servicering af kunderne. Selskabet fremstår i dag som en styrket og strømlinet konsulent- og udviklingsforretning, der bibeholder specialistforretningen men har tilføjet forretningen kompetencer til i dag at være en stor, strategisk spiller og full SAP service provider. Firmaets to ejere sætter sig i spidsen for 2BM’s ledelse ved indgangen til 2016.

”Vi har brugt 2015 på at geare 2BM yderligere til fremtiden og mener, at vi har nået vores målsætninger og dermed er klar til at indtage en plads i markedet som hovedleverandør på projektporteføljer”, indleder selskabets stifter, ejer og nytiltrådte CEO Lars Bork Dylander. Han tager over efter Sten Davidsen og vil fremadrettet dele ledelsesansvaret med selskabets anden ejer Mads Eske Jessen, som er nyudnævnt COO.

Hovedleverandør på projektporteføljer
”2BMs mål er fortsat at bringe morgendagens teknologi ind i nutidens forretningsprocesser, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi har en meget fokuseret og meget ambitiøs innovations- og vækststrategi. Sten Davidsen påtog sig i starten af 2015 rollen som adm. direktør med en klart defineret opgave om at gennemføre en nødvendig omstrukturering af de interne processer. Den opgave er løst, så nu sætter vi fokus på næste fase, som handler om skalerbarhed og strategiske og tværgående salg i både Danmark og udlandet”, forklarer Lars Bork Dylander.

På forkant med teknologien, markedet og kunderne
”Tidspunktet er velvalgt. 2BM står i dag meget stærkt i et øget konkurrencemarked, hvor også udenlandske spillere udgør en langt større del. Vi har styr på vores kerneforretning og har samtidig overskud til at arbejde parallelt med at analysere og innovere samt gennemføre den type forandringer, der kontinuerligt skal holde os på forkant med den teknologiske udvikling, markedssituationen og vores kunders virkelighed”, supplerer Mads Eske Jessen.

Som CEO har Lars Bork Dylander fremadrettet ansvaret for 2BMs strategi og forretningsudvikling, mens Mads Eske Jessen som COO er ansvarlig for personale og ledelse. Den øvrige direktion består af CCO Kim Pollas og CFO Kjeld Vognsen, som sammen med en ledergruppe på yderligere fem personer skal sikre og understøtte 2BMs fortsatte organisatoriske skalerbarhed og strategiske og tværgående salg i både Danmark og udlandet.

###

Pressekontakt hos 2BM
CCO Kim Pollas
T: +45 24 29 06 07
E: kpo@2bm.azurewebsites.net

Call Now Button35 55 55 75