SuccessFactors-konsulent til førende IT-konsulenthus

2BM A/S i København eller Aarhus

Som SuccessFactors-konsulent får du mulighed for at prøve dig selv af på højeste niveau, når du rådgiver højtprofilerede virksomheder i hele Danmark om forretningsudvikling gennem SuccessFactors-løsninger.

Du har allerede erfaring med SuccessFactors, og har minimum én certificiering.

Du rådgiver store virksomheder om SuccessFactors-løsninger

Vi har en lang række SuccessFactors projekter i gang og mange i vores pipeline, så du kommer i gang hos kunder med det samme.

Typisk varer projekterne mellem 10-12 uger og kan finde sted i hele landet. Det er din rolle – enten selvstændigt eller som en del af et team – at afdække virksomhedernes behov og rådgive dem omkring den bedst mulige løsning hele vejen til implementering. Det indebærer:

  • tilbudsskrivning i samarbejde med salgsafdelingen
  • planlægning og udførelse af workshops hos kunden, hvor behov og muligheder afdækkes
  • præsentation og udvælgelse af de rette løsninger i samarbejde med kunden
  • sikring af høj kundetilfredshed og opfølgning.

Uanset om du arbejder fra København eller Aarhus, vil du sidde sammen med dygtige og erfarne kolleger, der altid kan hjælpe dig, og som står til rådighed for kompetent sparring.

Du har en god forretningsforståelse og SuccessFactors-erfaring

Vi forestiller os, at du har en baggrund fra konsulentverdenen eller har deltaget i et projekt internt i en virksomhed og har arbejdet med procesoptimering. Derigennem har du opbygget en stærk forretningsforståelse og gode kommunikationsevner, så du kan formidle kompliceret teknisk viden til ikke-eksperter. Helt konkret forventer vi, at:

  • du har en cand.IT, cand.HRM eller lignende – eller at du på anden vis har opbygget tilsvarende viden
  • du har minimum et par års erfaring med SuccesFactors og/eller har en relevant projektbaggrund inden for SuccessFactors eller tilsvarende systemer
  • du er certificeret i minimum ét SuccessFactors modul
  • du kan lide at rådgive ude hos kunderne og er fleksibel ift. at rejse
  • du motiveres af at holde dig opdateret på de mange nye features i systemerne.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til recruit@2bm.com hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Casper Nielsen på +45 3085 5686 eller cni@2bm.com. Vi modtager gerne ansøgninger til både vores Aarhus- og København-lokationer.

Vi ser frem til at høre fra dig.

2BM – fremtiden i dag
Vi blev grundlagt i 2000, og med 75 ansatte er vi i dag en af Danmarks og Nordens ledende SAP IT-, konsulent- og udviklingshuse. Vi hjælper kunderne med at få et realistisk indblik i, hvilke teknologier de kan benytte for at omstille sig til fremtidens markedsvilkår.

Share This