Vi kommer ikke til at ligge i hængekøjen, selv om maskinen nu kan overtage meget af vores trivielle ERP-arbejde. Det moderne ERP-system er vores nye intelligente assistent, som vil skabe overblik og hjælpe os med at træffe fornuftige strategiske beslutninger.

Vi sidder ikke og venter på nye ERP-systemer, der skal gøre vores virksomheder mere effektive. De er her allerede, og på grund af deres indbyggede intelligens, vil de blot blive endnu klogere og vigtigere for os, jo mere vi bruger dem.”

Ordene kommer fra Flemming Frost, director i IT-huset 2BM, som fra kontorer i København og Aarhus bl.a. leverer ERP-løsninger fra SAP til virksomheder i hele landet. ERP-systemer udgør den digitale livsnerve i virksomheder og tager i disse år et teknologisk og strategisk kvantespring i kraft af den digitale dagsorden og ikke mindst AI og maskinlæring. Potentialet og perspektiverne i moderne ERP-systemer er derfor godt sted at søge svar, hvis man som virksomhed er usikker på, hvordan man gør sin organisation mere effektiv og får hurtigere beslutningsprocesser, mener Flemming Frost.”

Ikke underligt har Coronakrisen fået mange virksomheder til at stoppe op og tænke over, hvordan de kommer videre herfra. Digitalisering er fremtiden, og der er al mulig grund til at se nærmere på de nye ERP-systemer og lade sig inspirere af de forandringer og forbedringer, de vil medføre for os.”

Fra pull til push af information

Udover en enklere og mere intuitiv brugergrænseflade handler den største og mest afgørende forskel på gamle og nye ERP-systemer om indbygget intelligens og deres evne at sammensætte og præsentere information overskueligt.

”Hvor gårsdagens ERP-system var bygget meget op omkring forretningsprocesser, som skulle udføres i sekventielle steps, er det moderne ERP-system i stand til at koordinere alle de steps, så de sker parallelt, samtidigt og i realtid. Tidligere skulle beslutningstagere bede om udtræk af lister for at få informationer, de så skulle prøve at finde essensen af. Fremover vil ERP-systemet i stedet selv skubbe de informationer ud, som vi skal agere på. Systemet tænker og gør selv opmærksom på, om der er kunder, der ikke har betalt deres regninger, hvor vi samtidig er ved at sende flere varer, eller om leverancer er ved at blive forsinket til en af vores vigtigste kunder, og vi burde overveje at omprioritere. Vi går fra en pull-situation, hvor lederen skal trække ustruktureret information ud, til en push-situation, hvor systemet automatisk skubber selektiv og relevant information ud, som har betydning for vigtige beslutninger, der skal tages,” siger Flemming Frost.

Insight to action

Nøgleordet er indsigt. Mange ERP-systemer bruger på den ene alle måde ’Insight’ som betegnelsen for det strategiske udbytte af løsningens intelligens. I SAP’s nye S/4HANA system hedder det ’Insight to action’.

”Vi kommer ikke til at ligge i hængekøjen, selv om maskinen nu overtager meget af vores trivielle arbejde. ERP-systemet bliver et assistentsystem, der vil hjælpe os med at træffe fornuftige beslutninger på et oplyst grundlag og gennemføre vores forretninger. Det bliver nemmere at få overblik over forretningen og den nære fremtid, når systemets intelligens konstant hjælper os med at forstå konsekvenserne af den ene eller den anden beslutning”.

Læs også: Coronakrisen har lært os meget om digitalisering

Standardhandlingerne – som placering af en ordre til velkendte priser og vilkår – vil ske automatisk. Til gengæld vil systemet sørge for at konfrontere os med alle de undtagelser, der kan påvirke virksomhedens fremtid og kræver stillingtagen.

”Tidligere blev det bare registreret, hvis en leverandør ikke kunne levere en komponent til virksomhedens produktion til tiden. Fremover vil ERP-systemet klart fortælle, hvilke kundeordrer orsinkelsen kommer til at påvirke, og om virksomheden risikerer at miste kunder på den baggrund. Alle de informationer om kunde-, ordre-, leverings- og betalingshistorik, som er vigtige for vores for-retningsmæssige beslutninger, har længe ligget i ERP-systemet, men er sjældent blevet brugt i sammenhæng, fordi de var for besværlige at trække ud og sætte sammen på en struktureret måde. Nu får vi automatisk alle de oplysninger, vi skal bruge, og systemet hjælper os med at fokusere på vigtigste. Og så er vi endda kun ved den spæde start af ERP-systemer med indbygget intelligens.”

Vigtigt for at tiltrække talenter

Flemming Frost tror også, at moderne ERP-løsninger vil gøre det nemmere at tiltrække dygtige nye medarbejdere, end hvis de i stedet bliver præsenteret for gamle, transaktionsbaserede systemer.

”Vi er alle sammen blevet forvænte med smartphones, internet og intuitive brugergrænseflader, hvor tingene hænger sammen og er smarte. Det appellerer ikke til nye generationer at komme ud i virksomheder, hvor teknologien er sakket bagud, og den digitale transformation er glemt.”

Smartere arbejde sparer ressourcer

De to største pejlemærker for vores fremtid er acceleration af digitali-seringen og grøn omstilling, og ikke mindst i kraft af moderne ERP-systemer vil erhvervslivet få stor betydning for den grønne omstilling.

”Teknologien giver os mulighed for at bruge færrest mulige ressourcer. Vi kan bedre vedligeholde vores udstyr og forlænge dets levetid, når en maskine i kraft af sine sensorer selv kan fortælle os i god tid, at den er ved at gå i stykker. I SAP-verdenen har vi også en løsning til håndtering af mobilt arbejde, som når servicemontører kører rundt i felten til opgaver. Løsningen hjælper med at planlægge den mest ressourcesparende indsats både i distance og tid. Ikke alle virksomheder vil producere grønne produkter selv, men vi kan alle bidrage til den grønne omstilling ved at bruge færrest mulige ressourcer. Vi skal accelerere den digitale transformation og være villige til at forandre os ved hjælp af moderne ERP-systemer, så vi alle bliver mere effektive for vores alle sammen skyld,” siger Flemming Frost.

Coronakrisen har tydeliggjort mange trends, der viser, hvor vigtig digitaliseringen er, og hvorfor den ikke kan vente til i morgen, mener Lars Bork Dylander fra SAP-konsulenthuset 2BM.

I løbet af blot et par måneder har coronakrisen vist os alle – butikker, industrivirksomheder, medarbejdere, ledere og softwareproducenter – hvad digitaliseringen har af konsekvenser både for dem, der omfavner den, og for dem, der venter for længe.

Det mener Lars Bork Dylander, CEO i 2BM, der leverer SAP-løsninger og beslægtede teknologier.

”Coronakrisen har tydeliggjort mange trends, der viser, hvor afgørende digitaliseringen er, og hvorfor den ikke kan vente til i morgen. Det udskilningsløb, der naturligt følger af digitaliseringen, sker for fuld udblæsning, når en krise som corona rammer vores samfund. Biografer, fysiske boghandlere og tøjbutikken uden egen webshop er hårdt ramt af samfundets nedlukning, social afstand og forsamlingsforbud, mens digitale platforme på en række områder fra streaming og mødeafholdelse til shopping og dagligvareindkøb har oplevet et kæmpe boom. De digitale platforme udfordrede i forvejen de analoge brancher, og på grund af corona har de nu taget en ordentlig bid af markedet – og de giver ikke det hele tilbage igen, når krisen er ovre. Nu ser vi, hvor kraftfulde digitale løsninger er, når der opstår problemer, fordi de er fleksible og tilpasningsdygtige. Det er digital Darwinisme vi oplever,” siger Lars Bork Dylander.

Indsigt til handling

Han mener også, at styrken i digitaliseringen viser sig i den måde, verdens regeringer og sundhedsmyndigheder har håndteret coronakrisen på – nemlig som var de datadrevne virksomheder.

”Vi har taget hul på industri 4.0, hvor information er det nye råstof i vores forretningsprocesser. Dem, der er i stand til at digitalisere og bruge information, er alt andet lige dem, der har den bedste overlevelsesevne. I store ERP-systemer som SAP kalder vi information og beslutningsstøtte for ’insight to action’. På lignende vis har verden i virkeligheden afværget en meget større krise gennem insight to action. Det informationssamfund, vi alle er en del af, har betydet, at hele verden på rekordtid har forstået situationens alvor og været klar over, hvilke tiltag der skulle til for at afværge krisen,” siger Lars Bork Dylander.

Læs også: Håndtering af COVID-19 refusion i SAP

Medarbejdere med potentiale

Coronakrisen har introduceret mange mennesker til modellering, grafer over smittespredning og brug af data som beslutningsgrundlag. Samtidig har mange mennesker uden at kny kastet sig over virtuelt arbejde.

På den baggrund mener Lars Bork Dylander, at mange virksomhedsledere godt kan revurdere deres billede af, hvor stort et potentiale moderne medarbejdere egentlig besidder, når det gælder om at konsumere data, skaffe sig indsigt og bruge nye værktøjer med kort eller ingen introduktion.

”Det viser også, hvilket potentiale, der ligger i at lave intuitivt og nemt forståeligt forretningssoftware efter devisen ’information first’. Jeg tror, at krisen har fået endnu flere virksomheder til at reflektere over, hvad digitaliseringen betyder, og hvor vigtigt det er, at du tager den til dig og bruger den. Og dine medarbejdere er helt klar! Ikke mindst de unge generationer, der fylder mere og mere i organisationerne.”

Hyperscale muskler

Ifølge Lars Bork Dylander har den eksplosive brug af virtuelle arbejdsværktøjer under corona også demonstreret, hvor kraftfulde såkaldte hyperscale cloud-løsninger er i praksis, når der med ultrakort varsel skal skrues op og ned for kapaciteten.

”Det er interessant, hvor hurtigt vi med platformes hjælp var i stand til fuldstændig at ændre den måde, vi arbejder på. Stort set over night gik vi alle over til at arbejde på virtuelle arbejdsplatforme. I vores firma holder vi nu virtuelle møder med 70 deltagere på Teams uden problemer. Det samme er mere eller mindre sket over hele verden på bare to måneder. Det er kun muligt, fordi infrastrukturen var helt klar til så kæmpemæssig en opgave. Det bør give stof til eftertanke, hvis man er en af de tøvende virksomheder, der hidtil har vaklet i valget mellem den gode gamle on premise-løsning med en server i kælderen hjemme i virksomheden eller en hyperscale-løsning i cloud.”

Mange vindere

Alt i alt mener Lars Bork Dylander, at de mange lektier, vi kan lære af coronakrisen, giver os mulighed for at skabe en god fremtid.

”Vi kan alle blive bange for fremtiden. Vi er i tvivl om, hvad der mon sker om fire måneder eller det næste år. Men bare de corona-hjælpepakker, der allerede er besluttet, rummer altså halvanden gang flere penge end den marshallhjælp, Europa fik efter 2. Verdenskrig. Og i modsætning til dengang, hvor Europa var sønderbombet, så var Europa altså i fin økonomisk form inden corona. Jeg tror, at vi efter corona får alle muligheder for at skabe et nyt flot Europa med vækst og velstand. De virksomheder, der forstår at tappe ind i den nye virkelighed – ikke mindst ved at omfavne digitaliseringen – bliver morgendagens vindere. Og dem bliver der mange af.”