Vi søger en frisk og entusiastisk studieassistent til 2BMs interne IT-afdeling. Afdelingen er lille, men slagkraftig og støtter de ca. 80 medarbejderes IT-behov samt understøtter vores kunder gennem en effektiv infrastruktur og velfungerende systemer.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere generel IT support og vedligeholdelse af infrastruktur og Office-systemer. Stillingen som studieassistent forventes at være på 15-20 timer om ugen.

Kvalifikationer og erfaring

Du har en grundlæggende naturlig tilgang og interesse for IT. Derudover er du formentlig godt i gang med en videregående uddannelse inden for IT – det kan være på ITU, DTU, datalogi på KU mm. Vi forestiller os, at du er på 2./3. år af din bachelor eller i gang med kandidaten. Du kan også have en anden baggrund, hvis du brænder for IT og i øvrigt har kompetencerne i orden.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har gå-på-mod og en iver efter at lære nye teknologier og programmer.
  • Du er serviceminded og kan holde hovedet koldt – også i pressede situationer.
  • Du har en teknisk indsigt i netværks – og computermæssige problemer, gerne med kendskab til Windows Server 2012 R2 samt Active Directory, DNS/DCHIP, Fil/Print og VPN.
  • Indblik i Office 365, både til Windows og Mac OS.
  • Du er god til at se sammenhænge mellem applikationer og fejlsøge dem.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og selv planlægge din dag.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor du bliver en del af et succesfuldt SAP- og Enterprise Mobility-konsulenthus med nogle af markedets dygtigste konsulenter som kolleger,
  • Mulighed for at vokse fagligt inden for de fleste af de fagområder 2BM dækker (app-udvikling, SAP, webudvikling, Big Data med meget mere),
  • En uformel og afslappet kultur baseret på gensidig tillid og respekt og med masser af plads til initiativ og humor. Derudover er vi specielt kendt for vores fester, sociale arrangementer og et godt sammenhold,
  • Et tæt samarbejde hvor vi koordinerer vores arbejdsopgaver, arbejder hårdt og altid når målet.

Interesseret?

Er dette jobbet, du har gået og ventet på? Så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og CV på e-mail til recruit@2bm.com og mærk emnefeltet “Studieassistent Intern IT”.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Joakim Hornstrup på e-mail: joh@2bm.com.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning i dag!

Share This