Nyt partnerskab på den danske SAP-scene

 

2                            2BM_logo_rgb

 

Danmarks største uafhængige SAP BI-hus Innologic har sammen med 2BM, et af landets førende it-, konsulent- og udviklingshuse med speciale i bl.a. mobile erhvervsløsninger, HR og SAP, indgået strategisk partnerskab. Dermed har de to huse formaliseret en alliance, der allerede har ført til fælles kunder.

København, d. xx. april 2016 – Innologic har gennem de seneste 11 år skabt en solid succes på den danske SAP BI-scene. Det samme gælder 2BM, der på SAP ERP-siden er lykkedes med at etablere en blomstrende forretning inden for mobile erhvervsløsninger, HR og SAPs samlede it-suite til understøttelse af en virksomheds forretningsprocesser. Efter for nylig at have vundet Banedanmark som fælles kunde har de to parter valgt at formalisere samarbejdet i form af en strategisk alliance, der fremover skal gøre det nemmere at byde på fælles projekter.

Alliancen er opstået som følge af stor efterspørgsel i markedet efter netop de kompetencer, som de to SAP huse i fællesskab kan tilbyde. Der findes en række store, brede aktører på markedet, men få har specialiseret sig som Innologic og 2BM. Derfor ser de nyslåede partnere lyst på de fremtidige muligheder for at vinde flere kunder sammen.

”Markedet efterspørger lige nu komplette leverandører, der er specialister snarere end generalister. Innologic og 2BM har som to relativt mindre SAP huse brugt en årrække på at dykke dybt ned i SAP på nogle helt specifikke områder. Det betyder, at vi med vores nye partnerskab fremover kan tilbyde en række kompetencer, som ellers ikke er tilgængelige hos én og samme leverandør”, forklarer Lars Millgaard, partner i Innologic.

”Innologic er et af landets dygtigste SAP BI-huse, og hos 2BM har vi specialiseret sig i SAP på personale-, kunde-, finans-, indkøbs- og vedligeholdelses-siden. Desuden har vi en dyb viden om alt, hvad der hedder cloud og mobility. Det kan vi nu tilbyde i én samlet pakke, der gør det muligt for kunderne at skræddersy deres SAP platform til de mange forskellige forandringer og udfordringer, de hver dag agerer efter”, uddyber Kim Pollas, CCO i 2BM.

Innologic og 2BMs samarbejde udfolder sig allerede på et stort projekt for Banedanmark og hos en række andre virksomheder.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Lars Millgaard, partner, Innologic, mobil: 31 63 41 63 / millgaard@innologic.dk
Kim Pollas, CCO, 2BM, mobil: 24 29 06 07 / kpo@2bm.azurewebsites.net
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / e-mail: jacob@langepr.dk

Om Innologic A/S
Innologic har specialiseret sig i SAP Business Intelligence og har siden etableringen for 11 år siden løst mere end 250 BI-projekter. Virksomheden har siden 2007 været SAP Service Partner. I 2014 opnåede Innologic for første gang titlen ’SAP Recognized Expertise in Data Warehousing’ som de eneste I Norden. Læs meget mere på www.ínnologic.dk

Om 2BM A/S
2BM er en førende it-, konsulent- og udviklingsvirksomhed, der blev grundlagt i 2000 med det formål at understøtte virksomheder og organisationer med HCM- og mobility-løsninger. Siden er selskabet vokset fra at være en af Danmarks og Nordens ledende nichevirksomheder til i dag at være en strategisk full service provider med fokus på levering og optimering af forretningsværdi på tværs af teknologier, platforme og produkter. Missionen er forblevet den samme: At effektivisere måden, hvorpå virksomheder driver forretning med henblik på at skabe THE FUTURE@WORK.

Share This